Tolder: ”Har ni noget at deklarere?”,
Kloge tøser: ”Naaaaaaaaaj, vi har ikke noget”,
Tolder: ”Nå heller ikke hunde?”,
Kloge tøser ”Joooh”,
Tolder: ”DE SKAL DEKLARERES”.

Ups!! Vi tænkte jo sprut og cigaretter og sådan. Og sidste gang gik det altså med det svar! Hi hi. Så måtte vi have fat i papirerne og heldigvis var de bragt i orden. Så var humøret pludselig højt, vejret var fint og det gik bare der’ud’ad. Det holdt måske ½ time ind i Sverige for så begyndte det at regne. Øv – nå men det klarer nok op. Bedst som vi så en lysning og forhåbningen bredte sig, så startede brusebadet forfra. Vi ankom til Rönneby Brunnspark kl. 7.45.  Jeg havde jo brugt 3 min for meget, tolderen tog lidt tid, en tissepause og et færdselsuheld og en omkørsel. Tja man mister hurtigt (altafgørende) 15 min. Vi kunne ikke helt lige overskue situationen med aflæsningsområde og parkeringsplads. Så vi besluttede at parkere bilen og spadsere ind med teltet m.m. – som vanligt. Jeg havde haft et lyst øjeblik, da jeg pakkede regntøj. Så jeg kunne trave af sted klædt som en 5-årig med regnbukser/jakke og gummirøjser. Mens min ”mor” kom i sin ”regntætte” fleece (??), bare ben og godt nok så gummirøjser. Alt var pladder vådt. Vi fik slået teltet op til UG med kryds og slange. Keine problemen. Denne gang havde vi jo heller ikke Lone, Gitte & Kim til at ”hjælpe”, som de kalder det. He he. Svenskerne var glade for at se os, og vi var lige ved at miste fokus! Tilbage til bilen! Joey havde ikke klaret, hvad han skulle fra morgen stunden, så jeg ville gerne lufte ham. Så lige i ånden "1 gang løb i ringen og så....". Men regnen havde tiltaget og efter 5 min luftning ved bilen opgav jeg. Samson & Joey blev proppet ind i et bur og vi trillede dem af sted på trimmebordet. Anetski havde til alt held et bur-regnslag i bilen, så hundene havde det fint. Kl. var nu 8.45!!. Vi slæbte som gale. Ikke nok med at der var rigtig langt ned til ringen, det foregik så også opad ”Mount Everest”. Vi svedte som bar’ pokker under regntøjet. Hundene skulle ud af buret og igennem veterinærbesigtningen, og da det var overstået, besluttede jeg, at bære Joey noget af vejen over et pløreområde til græsplænen. Anette forsøgte at køre med Samson alene i buret – det var han ikke vild med (han skal ikke have et stof-bur. Samson kan uden tvivl kradser sig helt igennem)!! Joey fik heldigvis klaret hvad han skulle – men alt var panik! Vi skulle på NU. Skifte tøj, finde guffer, rette på håret, børste hund!!! Fuuuuuuuuuuck. Det var bare ikke ok. Det kunne vi kun være enige om. Så har vi lært det. Men så skete der et mirakel! Regnen holdt op!! Parken var faktisk ret flot.

Der var 14 tilmeldte samojeder. Joey skulle på som den første [nu er det snart SLUT med det juniorklass der]. Han var møg-hamrende ligeglad med min hjemmelavede oksemørbrad og frikadeller! Han opførte sig da pænt nok, men det var vist ikke gået op for ham, at det var NU! Han fik en flot kritik og et CK. Så kunne vi komme ud og slappe lidt af. Samson fik også en flot kritik og CK (kritikkerne var faktisk ret ens - bortset fra at Joey's snudeparti "åbenbart" ikke er "så kort som Samson's" ho ho). Til vores store overraskelse, var der ikke andre, der fik CK, så Samson & Joey skulle kæmpe bedst i racen alene. Det er jo den risiko, der er, når man tager afsted sammen med 2 hanner.

Joey løb i grunden fint og han havde da også fundet ud af, at vi var på udstilling. Dommeren sagde, at han bedst kunne li’ Joey’s størrelse og Samson’s bevægelser. Han tilføjede så, at jeg ikke havde fået helt fat i Joey - bevægelserne sjuskede i dag - og derfor blev han 2. bedste han.

1. præmie, 1 vinder, CK, 2. bedste han og dermed 5 dejlige rosetter!!

Vi var fuldt tilfredse. ENDELIG Snuppede Samson sit sidste svenske CERTIFIKAT og CACIB og blev dermed NY svensk champion!!

Det er så godt gået!! Det var omgående knus & krammer. Anette havde haft så travlt med at sige, at Joey ville vinde, at hun blev helt chokeret! Hi hi. NU skulle vi slappe af. Samson skulle ind igen, men der skulle jo lige bedømmes nogle tæver først. Vi kunne ikke helt hitte ud af rækkefølgen, og lige pludselig blev Samson kaldt ind. NU??? Tja – og hvad var nu det?? Det var en BIR & ? konkurrence. Der var ingen bedste tæve!! Anetski løb så en æresrunde og blev BIR!! VILDT

Så skete det igen, at vi skulle vente på store ring. Denne gang var det [heldigvis] ikke mig, så nu kunne Joey og jeg bare dalre rundt og hygge os. Anette prøvede med bestikkelse af forskellig karakter. Men jeg holdt [heldigvis] fast på, at hun selv skulle løbe med Samson. Kl. var vel 10.30 på dette tidspunkt. Så var det jo bare at vente til kl. 16. Gaaaaaaaaaaaaab. Mon ikke vi kunne låne hundenes sovepladser?? Så kom vi jo i tanke om ROSETTER & POKALER [jeg havde jo en til gode fra Tvååker]. Frem med roset-pengene og så på jagt efter sekretariatet!! Vi gik march-gang gennem det mudrede areal…..tænk hvis der var udsolgt?? Skuffelsen var stor, da vi opdagede, at der kun var DYRE grimme pokaler! ØØØØØv. Så nu må vi overfalde standen i Sofiero i stedet. Til gengæld fik vi købt de obligatoriske rosetter. Anette fik 7 (8 med BIS) og jeg fik [kun] 5. Vi havde ikke penge nok, så vi måtte ud at låne…..Jeg havde da ellers også fået mit første res. Cacib, men ringsekretæren opdagede sin fejl. Øv hvor surt. Det havde jo ikke betydet noget som helst, men jeg havde da kunne få en roset mere! Joey fyldte 15 mdr. d. 12.08.06. Men efter svenske regler skulle han fylde år dagen inden hele udstillingens start dvs. fredag 11.08.06. Derfor måtte han ikke stille som unghund. Nu er det slut med ”børne-klasserne”. Nu er vi i hvert fald voksne nok!!

Ventetiden gik med hyggesnak med de andre danskere & svenskere. Anette havde ikke kamera med. [du læste rigtigt]. Så mit kamera var pludselig i høj kurs. Hi hi. Tænk at få lov til at være "hof-fotograf" for en semi-professionel fotograf.

Vi fik taget billeder – da vejret pludselig blev bedre for en kort bemærkning. Vi jagtede hvepse, drak ”årgangsvin” og dasede i teltet. Vi købte ikke andet end rosetterne. Dejligt med afslapning. Vi pakkede teltet sammen inden Anette skulle i BIS*en. Bedst som Samson skulle til at være klar, havde han møget sig til ude i buskadset!! Krise. Så blev gruppe 5 kaldt til forbedømmelse og vupti så stod Joey og jeg der med alt vores happengut! Det var pakket [klar til abfart], så jeg turde ikke forlade det. Joey ind i det ene bur. Al bagage i det andet og teltet ovenpå. Det var tungt, kan jeg godt afsløre, men hellere gå én gang med det hele end at tilbagelægge distancen hele 2 gange! Lidt sigøjneragtigt – enig – men jeg fik placeret os godt, så vi kunne se alt.

Så var der tak til den ene og den anden osv. – Gunnar var åbenbart længe om at blive færdig med forbedømmelsen!! Fru Myhre klarede det i fin stil. Elegant så han ud Samson-drengen [jeg tænkte, godt det ikke er mig, med min galop-hund]. Fru Myhre stod og fik sig en ”skraver” og opdagede ikke lige, at hun blev plukket ud. Mig? Sagde du Samojede?? ”JA” – Gunnar militante svar var ikke til at tage fejl af. hi hi Jeg var ved at gå ud af mit gode skind – holdt vejret – BIG R – BIG 4 – BIG 3 – naaaaaaaaaaaaj hvad si’r han nu……..Men så var det en anden, der vandt!! Øv nå men pyt TILLYKKE TILLYKKE SAMSON med BIG 2. Jeg forlod sigøjner pladsen og sprang ind og mængede mig med fotograferne. ”Anette stil op”, ” vi skal have billede”. Så kom Gunnar ”jeg må vist hellere være med her – så bliver Fru. Køhler glad”.

Og det blev Fru. Køhler helt sikkert!! Det var bare en fremragende dag. Højt humør. Så manglede vi bare at tilbagelægge distancen ned til bilen. Hundene blev sat sammen igen, og så troede vi, at vi kunne køre det hele ned til bilen Samtidigt. Men Samson, den halv-gnavne primadonna, ønskede ikke rigtig at have gæster i sit bur (*GG*). Han var træt! Samson får det hårdt, hvis Myhre-familien en skønne dag bliver udvidet. hi hi Joey var selvfølgelig klar til at lege - han havde jo slappet af i timevis. Nå med der var nu også kun kort ned til bilen, så vi klarede den med Joey i snor. Han skulle så vande ALLE buske på vejen. Vi svedte mildest talt som svin!! Det der regntøj er hæsligt at have på og med et pludseligt vejrskift var det bare om at få det af!! Så gik turen hjemad. Aftensmaden bestod af slik,   colaer & 1 proteinbar! Efter et kort stop på Amager var jeg hjemme kl. 21.15. Så skulle hundene luftes, og der skulle selvfølgelig laves ”kort” til Samson. Da jeg skulle hænge rosetter op, ville jeg lige tælle alle Joey’s rosetter. Jeg talte, talte igen og en kontrol viste et nyt tal. Om der så er 34,35 eller 36 ved jeg ikke. Jeg gav op!! G’nat!! Hold op hvor var jeg træt!!

Tak for en kanon dag alle sammen